• English dansk norsk svenska

Kredsløb og genanvendelse

Illustration: kretslopp/återvinningOmkring 8 % af jordskorpen består af aluminium i form af forskellige mineraler. Råvaretilgangen anses som ubegrænset.

Det vigtigste materiale ved fremstilling af aluminium er bauxit. Fortsætter man brydningen i uændret takt, rækker bauxitforekomsterne til 200-400 års produktion. Heri er ikke indregnet et øget genbrug. Bauxiten forædles til aluminiumoxid som bliver til aluminium (primærmetal) ved elektrolyse.

Genanvendelse
I princippet kan alt aluminium genanvendes og blive til nye produkter i et uendeligt kredsløb – uden kvalitetsforringelser. Ved omsmeltning går der kun nogle få procent tabt.

Det aluminium som går ud af kredsløbet vender tilbage til naturen som aluminiumoxid der findes naturligt i vores miljø. Ved genanvendelse bruger man kun 5 % af den energi, der blev anvendt ved fremstilling af primæraluminium.

I dag består ca. 25% af verdens forbrug af genanvendt aluminium (sekundærmetal). 

Vi smelter selv om
For at kunne slutte kredsløbet, har vi investeret i vores eget smelteværk – i Sjunnen, lige udenfor Vetlanda. Her omsmelter vi sorteret overskudsmateriale fra egen, underleverandørers og kunders produktion til nye pressebolte – cylindriske aluminiumblokke, der er klar til at presse til profiler.