• dansk

Specialprofiler Aluminium

Aluminiumsprofiler anvendes inden for flere brancher og til utallige formål. Det skyldes især muligheden for at udvikle specialprofiler skræddersyet til jeres specifikke behov. Altid med afsæt i stærk teknisk knowhow og indgående branchekendskab.

Specialprofiler - aluminium efter dine behov

Sapa har specialiseret sig i at udvikle aluminiumsprofiler på tværs af brancher og til alle formål. Der er stort set ingen begrænsninger i, hvordan specialprofiler i aluminium kan udformes, og dertil er der mange muligheder for bearbejdning af aluminium. Sapa fremstiller aluminiumsprofiler til byggebranchen, transportindustrien, elektronikindustrien og møbelbranchen. Her anvendes vores specialprofiler i aluminium til alt fra køkkenudstyr til frekvensomformere og biler.

Aluminium har en lang række vigtige egenskaber, der gør metallet særligt velegnet til anvendelse på tværs af brancher. Metallet har en særlig høj styrke og korrosionsbestandighed, der sammen med lav vægt muliggør specialprofiler i aluminium til mange formål. Dertil giver aluminiumprofilernes genanvendelighed også en miljømæssig fordel. Det er ikke uden grund at aluminium er det mest anvendte metal i verden, næstefter jern.

Specialdesignede aluminiumprofiler

Vi tager os af fremstilling og bearbejdning af aluminium samt overfladebehandling. Kort fortalt alle trin i processen til I står med den færdige specialprofil i hånden. Sapa udvikler kundespecifikke løsninger og aluminiumsprofiler, der er tilpasset virksomhedens behov eller en konkret opgave.

Processen omkring udvikling af aluminiumsprofiler fordeler sig på flere trin. Vi tager afsæt i din skitse og udarbejder en profiltegning af aluminiumsprofilerne, der matcher behovene. Når profiltegningen godkendes, fremstiller vi den første udfaldsprøve, der vil være klar efter 3-5 uger. I den periode vil Sapa fungere som rådgivere og kan hjælpe jer med at beslutte den mest optimale bearbejdning af aluminium. Sapa er blandt verdens førende leverandører inden for Friction Stir Welding – en metode, der gør det muligt at sammenføje aluminiumsprofiler og give tætte samlinger med høj styrke.

Du kan vælge selv at stå for bearbejdningen af specialprofiler, eller du kan vælge totalløsningen, hvor vi står for bearbejdning, overfladebehandling, montage, pakning og alle de andre funktioner omkring specialprofiler. Kombinationen af bearbejdning af specialprofiler i aluminium, muligheden for lagerføring og levering til tiden giver jer en række fordele. Herunder stor fleksibilitet, og dertil slipper I for egen lagerføring.

Hos Sapa giver vi professionel rådgivning undervejs i udviklingsprocessen. Vi rådgiver omkring hvilken bearbejdningsmetode, der er mest optimal til de specialdesignede aluminiumsprofiler. Hvis du eksempelvis har brug for, at aluminiumsprofilen har komplicerede detaljer, kan vi anbefale at anvende hydroforming for at få det bedste resultat. Vi udfører præcis de bearbejdninger og overfladebehandlinger, der skal til, for at I får behovet opfyldt. Skal aluminiumsprofilerne have en bestemt farve eller en længere levetid, udfører vi også decoral, anodisering eller pulverlakering til at behandle overfladen.

Læs mere om bearbejdning aluminium her

Fordele ved specialprofiler i aluminium

Ud over at aluminium har den unikke kombination af høj styrke og lav massefylde (2,7 kg/dm³, hvilket svarer til en tredjedel af massefylden for stål), har produkter baseret på aluminium en lang levetid. Det er både en fordel for brugsværdien af specialprofilerne, men også en miljømæssig fordel. Beregninger viser, at 75 procent af al aluminium, som nogensinde er produceret, stadig er i brug. Aluminium kan desuden anvendes om og om igen, uden at metallet mister sine unikke egenskaber. Alle gode grunde til at aluminium har status som ’det grønne metal’.

Konkurrencedygtige priser

Hos Sapa arbejder vi altid på at udvikle innovative aluminiumsprofiler, der kan skabe værdi for vores kunder, uanset branche og behov. Derfor har vi fokus på at udvikle omkostningseffektive specialprofiler; aluminium skræddersyet til jeres behov eller problemstilling. Samtidigt anvender vi teknisk knowhow og branchekendskab til at udvikle nye aluminiumsprofiler og give den bedst mulige bearbejdning af aluminium.

Hvis du ønsker specialprofiler i aluminium til en konkurrencedygtig pris, er du kommet til det rette sted. Sapa fremstiller specialprofiler i aluminium til din virksomhed og sikrer dig et specialdesignet produkt af høj kvalitet. Send en skitse, der viser, hvordan dine aluminiumsprofiler skal se ud, og vi giver dig et tilbud med konkurrencedygtige priser.

Hos Sapa er du sikker på at få aluminiumsprofiler i alle seriestørrelser. Vi fremstiller specialprofiler i aluminium efter jeres specifikke behov, der lever op til krav om bæredygtighed og energieffektivitet. Samtidig får du aluminiumsprofiler af højeste kvalitet og med professionel bearbejdning.

Sapa er din partner i specialprofiler af aluminium

Hvis du vælger Sapa som din samarbejdspartner, får du støtte og vejledning i alle trin - fra den først tegnng til de færdige specialprofiler. Aluminium er vores speciale, og vi hjælper også gerne med rådgivning i profiltolerance, overfladebehandling og bearbejdning af aluminumsprofiler.

Hvis du har spørgsmål til mulighederne for specialfremstillede alumniumprofiler er du meget velkommen til at kontakte os. Vi vejleder i alle trin af processen og udarbejder et godt tilbud på specialprofiler i aluminium. Kontakt os på 73 93 93 93 eller info@sapa.dk.